Oplevelserne

Oplevelserne

"Virkelig en sjov og anderledes oplevelse - kan varmt anbefales"

Dorte Jespersen, COWI

"Intens, udviklende og tillidsskabende"

Allan Nørgaard, HR Direktør

"Hyggelig, sjov og intens oplevelse for hele teamet"

Lise-Lotte Kristiansen, Geberit A/S

"Sjov og anderledes måde at kommunikere på"

MedCom

"Sjov oplevelse! Turen i mørkekammeret var en stor fornøjelse. Vi fik fremkaldt ny viden om kommunikation. Evnerne til at lytte og tale præcist blev provokeret og sat i fokus. Det var meget stof til eftertanke. Oplevelsen kan kun anbefales"

Jesper Elgaard, Region Midt IT


Let yourself be amazed


BlindMADness er inspirerende, unikke og sjove oplevelser der hovedsageligt udspiller sig i mørke. I mørket skærpes de brugbare sanser og deltagerne bliver kastet ud i en udfordrende og overraskende verden. Bliv bedre til at kommunikere og samarbejde. Bliv inspireret, bliv et bedre team, bliv overrasket og få den sjoveste oplevelse med dine kolleger.


Creative in the dark

Varighed: ca. 2 timer

Kan bruges som det unikke indspark til kurset, mødedag, kick-off session eller temadag.

Kræver to rum. Ved større grupper kræves større eller flere rum. Vi har faste lokaler i Bæredygtighedens Hus i Grenaa, men vi kan også afholde arrangementet i jeres virksomhed, på kursus-/mødested.


Skal jeres team have den ultimative oplevelse sammen, hvor I bliver bedre til at samarbejde og kommunikere?

I starter med at få introduktion og en inspirations-talk i et oplyst rum. Derefter bliver I ført ind i det mørke rum hvor en masse spændende opgaver venter jer. Men alt er ikke som I forventer det.

I mørket er jeres mest betroet sans, synssansen, sat ud af spil og I er derfor tvunget til at bruge jeres andre sanser. Jeres forudantagelser og verdensbillede bliver pillet ned, og igennem samarbejde bygger i et fælles verdensbillede op i mørke.

I skal sammen hjælpe hinanden med at løse skæve udfordringer omkring bordet. Der bliver særlig mad I skal spise og intet kommer til at forløbe som I tror. Jeres fantasi bliver i det mørke rum stimuleret på en helt anderledes måde, og I vil opleve at en helt anden samhørighed deltagerne imellem.

Undervejs sker der løbende ting I ikke forventer. I befinder jer i det mørke rum i ca. 1 time, hvorefter I bliver hentet ind i det oplyste rum hvor seancen slutter af med en opsamling hvor vi taler om de erkendelser og erfaringer I nu har gjort jer og hvor I blandt andet også kommer til at se bordet I sad ved, oplyst.

Creative in the dark kan bruges som et overraskende og anderledes indslag til en møderække eller kursusdag. Det er en sjov og unik måde at teamudvikle på. En helt anderledes måde at få erkendelser omkring samarbejde og kommunikation. Derudover bliver I inspireret og forundret og jeres medarbejdere vil tale om oplevelsen mange år efter.


Priseksempler:
(i vores lokaler i Grenaa)
10 personer - 7.900 kr. ekskl. moms
15 personer - 10.400 kr. ekskl. moms
20 personer - 11.950 kr. ekskl. moms



Party in the dark

Varighed: ca. 2-4 timer (aftales efter behov)

Den anderledes firmafest/afdelingsfest I mørke som I sent vil glemme.

Kræver festlokale. Kan afholdes i jeres virksomhed, på kursus-/feststed eller hos en af vores samarbejdende venues i landet. Lokale skal kunne mørklægges. Kan kombineres med efterfølgende dans og levende musik (i et oplyst rum)..


Måske har I prøvet at spise mad i mørke før. Men ”Party in the dark” er mere end blot dinner in the dark. De anvendelige sanser er skærpede, maden smager anderledes, éns forudantagelser er udfordret, og helt almindelige ting som at spise med kniv og gaffel bliver svært.

Vi starter i et oplyst rum/forhal hvor gæsterne får en introduktion til det som snart skal ske. Alle gæsterne får serveret en særlig drink, og derefter bliver gæsterne ført ind på deres plads. Her starter galskaben.

"Party in the dark" er middag i mørke i tiende potens. Bordet er ikke som du forventer det. Maden er ikke som du forventer den. Tjenerne er ikke som du forventer dem. Der sker underlige ting under middagen, og mens du griner din bagdel i laser bliver du konstant udfordret på det du troede du vidste om den fest du ikke kan se. Party in the dark sørger for at holde dine gæster aktive, involverede og konstant opmærksomme. I bliver udfordret og inspireret og får masser af samtaleemner til langt ud i fremtiden.

Alt er vendt på hovedet i mørket og vi garanterer jer et brag af en anderledes fest som I aldrig vil glemme. Festen kan forlænges, forkortes eller kombineres med andre aktiviteter som I ønsker.